Heinrich Christensen tog først en privat skuespilleruddannelse og etablerede sit eget lille kompagni, men ændrede senere kursen og blev uddannet som sceneinstruktør på Statens Teaterskole i 2007. Han stod bag den hårdtslående og roste komedie "Opsang". Heinrich Christensen er kendt fra sin tid i The Loyal Shakespeare Company, hvor han instruerede "Romeo og Julie" og "Hamlet". På Mungo Park har Heinrich Christensen stået bag forestillinger som "Trold kan tæmmes" i 2004 og "Mungo Revy" i 2006. Han har medvirket i Bornholmerrevyen, i DR's "I hegnet" og instrueret P3 Guld i 2010. Heinrich Christensen modtog talentprisen for iscenesættelsen af "Café Zennep" på FÅR302 ved Årets Reumert i 2008.