Christian Langaa Rank, dramachef, der er søn af professor Per Langaa Jensen og socialrådgiver Birgitte Rank, blev uddannet som filmproducer på Den Danske Filmskole i årene 2001 til 2005. Christian Rank har siden arbejdet primært med produktion af TV-serier. Han har bl.a. været ansat på Miso Film og Tju Bang Film/SF Film, før han i 2010 blev ansat som producer på DR Drama. Han var her producent på to af DRs store dramaserier "Arvingerne" og "Lykke". I 2014 rykkede Christian Rank til TV 2, hvor han bl.a. arbejdede med serierne "Rita" og "Nordskov". Fra en stilling som executive producer hos TV 2 Fiktion blev Christian Rank den 1. februar 2018 ansat som dramachef i Danmarks Radio. Men i 2021 blev han afskediget fra stillingen fordi udskydelsen af en stor dramaserie-satsning skabte "en fastlåst og tilspidset situation".