Anders Samuelsen (født 1. august 1967) er en dansk politiker, som er forhenværende udenrigsministe og tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance,[2] som han også var politisk leder for fra januar 2009 til 6. juni 2019. Han var fra 2009 til 2013 medlem af Horsens Byråd, Han har tidligere været medlem af Folketinget (1998-2004) og Europa-Parlamentet (2004-2007) for Det Radikale Venstre. Den 7. maj 2007 stiftede han Ny Alliance sammen med Naser Khader og Gitte Seeberg, som begge siden har forladt partiet. I sommeren 2008 blev et nyt og mere liberalt partiprogram vedtaget samtidig med, at navnet blev ændret til Liberal Alliance. Anders Samuelsen blev i januar 2009 politisk leder efter Naser Khaders farvel til Liberal Alliance. Samuelsen trak sig som politisk leder den 6. juni 2019 efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget